Om mig

Velkommen til min fodplejeklinik – jeg hedder Anita

Jeg blev i maj 2022 uddannet lægeeksamineret fodplejer fra Odense Fodplejeskole, som er en SADF-certificeret skole.

 

Som selvstændig fodplejer er jeg fortsat medlem af SADF (Sammenslutningen af Danske Fodplejere). For mig er det vigtigt at holde fast i fagligheden og tilbyde professionel fodpleje med fokus på kvalitet, omsorg og den enkelte kundes behov.

 

Jeg er også uddannet social- og sundhedsassistent og har gennem mit arbejde opnået stor erfaring med rehabilitering og omsorgsfuld pleje af ældre og syge borgere. Denne erfaring tager jeg med mig i mit arbejde som fodplejer, hvor jeg lægger stor vægt på tryghed, nærvær og personlig omsorg.

 

Jeg møder altid mine kunder med et smil og godt humør, og det betyder meget for mig, at du føler dig godt tilpas og er i trygge hænder. For mig handler fodpleje ikke kun om sunde fødder, men også om velvære og en god oplevelse.

 

Jeg har haft klinik i Skt Klemens, Odense i 4 år.

 

Min klinik er flyttet til nye lokaler.

 

Fra den 1. november 2026 finder du min klinik på:

 

Hyrdevej 85 A
5300 Kerteminde

 

Klinikken er i et sommerhus. Da vi midlertidigt ikke har vores nye hus. Ca d. 1. maj 2027 står vores nye hus klar på Tårup Strandpark 109. Hvor jeg glæder mig til at lave en ny klinik.

 

Her bor jeg sammen med min mand og vores yngste søn.

 

Har du svært ved at komme til klinikken, kommer jeg også gerne hjem til dig. Jeg tilbyder hjemmebehandlinger og kommer ligeledes på plejecentre og institutioner.

 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik eller besøge dig i dine egne trygge omgivelser.

 

Jeg ser frem til at tage godt hånd om dine fødder!